You are here:

Ledige stillinger

Barselsvikariat

Klasselærer til vores 3. klasse

Byens Steinerskole er en ung skole i stærk udvikling, beliggende i en lille rolig oase i hjertet af København. Vi har ca. 250 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9. klasse. Vores internationale afdeling, hvor undervisningssproget er engelsk, er tæt integreret med den dansktalende afdeling. Vores undervisning har afsæt i et steinerpædagogisk fundament.

 

Vores 3. klasse er en skøn klasse med 16 børn, som du skal undervise i dansk, matematik, historie, tysk, engelsk, håndarbejde, tegning og maling. Du vil i tæt samarbejde med din mentor og dine kolleger i indskolingen udarbejde periodeplaner, arrangere forældremøder osv.

 

Vi søger:
  • En hjertevarm og nærværende klasselærer, der vil undervise ud fra steinerpædagogikken
  • En stabil og faglig dygtig lærer, som med engagement kan gå ind i arbejdet med omsorg for den enkelte elev, klassefællesskabet og forældresamarbejdet
  • En lærer, der elsker at fortælle eventyr og vil undervise ud fra en fænomenologisk tilgang til fagene
  • En lærer, der vil indgå i et tæt kollegialt samarbejde med både lærere og pædagoger

 

Vi lægger vægt på at være en moderne organisation med en åben kommunikation og et dialogbaseret samarbejdsmiljø – eksternt såvel som internt. Vi arbejder hele tiden med i fællesskab at videreudvikle skolens pædagogik, så den kan blive et betydningsfuldt bidrag til vor tids samfund.

 

Stillingen er på ca. 32/uge med tiltrædelse pr. 20. maj. Har du spørgsmål, så kontakt skoleleder Frederikke Larsson på 52119149 eller frederikke.larsson@byenssteinerskole.dk.

 

Ansøgning med relevant dokumentation sendes til skoleleder@byenssteinerskole.dk senest den 1. april. Skriv ”Barselsvikar til 3. klasse” i emnefeltet. Vi afholder løbende samtaler. Stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.

 

Løn efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

 

På Byens Steinerskole ser vi mangfoldighed som en ressource. Vi opfordrer derfor alle til at ansøge, uanset køn, etnicitet, alder og anden baggrund.

Hjertevarm pædagog til skole og fritidshjem

Vi søger en uddannet pædagog, der har lyst til at være støttelærer for børn med behov for støtte i undervisningen og arbejde i fritidshjemmet efter skoletid.

Hvem er du?

Du er en hjertevarm og engageret pædagog, der har lyst til et tæt samspil med børn, forældre og kolleger og du glæder dig til at skabe de bedste rammer for de ca. 140 skønne børn fra 0.-4.klasse, som kommer i fritidshjemmet efter skoletid.

Du kan lide at være udendørs, elsker at lave meningsfulde aktiviteter i og med naturen, er god til bevægelsesaktiviteter med børnene, og kan lide at lave mad med dem, fx over et bål.

I skoletiden indgår du i tæt samarbejde med lærerne og de enkelte børns forældre som støttelærer. Du kan skrive en handleplan, og har kendskab til arbejdet som støttelærer. Du indgår i teamet omkring klassen og er med i skoledagen på lige vilkår som skolens øvrige lærere.

Du har gerne kendskab til Waldorfpædagogik og kender værdien af at være er et godt forbillede for for børnene.

Hvem er vi?

Byens Steinerskole ligger midt i København. Vi er en  skole med snart 5 år bag os. Vi er stadig i udvikling, og derfor er det vigtigt at du også har lyst til at være med til at forme Fritten indenfor skolens værdier og rammer. Vi arbejder med afsæt i, at hvert barn er et unikt væsen, som har brug for opmærksomhed, tryghed og varme. Der skal være plads til leg, fantasi og kreative sysler, og vi bruger naturmaterialer og arbejder ud fra bæredygtige principper.

Praktiske informationer

Stillingen er på samlet på ca 90 %, og arbejdstiden fordeler sig med 35% som støttelærer og 55 %  i fritidshjemmet.

Arbejdstiden er varierende inden for tidsrummet kl. 7.30-16.30. To dage om ugen skal du morgenåbne fra kl. 7.30-8.30.

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst. Alle uanset køn og etnicitet opfordres til at søge stillingen.  

Start 1. maj, eller hurtigst muligt derefter, og ansøgningsfrist er tirsdag d. 2.  april kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 15. Ansøgningen sendes til kontor@byenssteinerskole.dk.

Spørgsmål til stillingen kan henvendes til SFO-leder Marie Lomholt på 52114367. Du er også velkommen til at aftale et besøg på skolen.