Skolens bygning

Den vigtige opgave med at finde den rette bygning.
Du er her:

Vær med til at lede efter en bygning

En skole er også afhængig af en god placering med en bygning, der passer til både det aktuelle og det fremtidige behov for lokaler; både klasselokaler, faglokaler og håndværkslokaler.

Præmisser

Der er række præmisser, som er vigtige at holde sig for øje, når vi skal finde en bygning til Byens Steinerskole:

Steinerskole: Et skoleforløb på en Steinerskole er pædagogisk set defineret som 12 klassetrin.

Børnehave: Der er flere gode grunde til at have en børnehave i relation til en skole. Dels vil det kunne bidrage økonomisk til driften, og logistisk er det en lettelse for forældre med flere børn.

Skolegang fra det 6. leveår: Det er et lovkrav, at børn skal begynde i børnehaveklasse. Lokalet til en børnehaveklasse må gerne ligge afsides i forhold til resten af skolen, da hverdagen og rytmen er anderledes end resten af skolens.

Størrelse: Hvert klasselokale skal være ca 65m2.

Faglokaler: I moderne skolebyggeri indrettes lokalerne til flere formål, men der er tit brug for faglokaler til specifik brug. Fag, der kræver specielle omgivelser og/eller indretning, kan være:

  • boglige: fagkemi, fysik
  • bevægelsesfag: gymnastik, eurytmi
  • håndværksfag: sløjd, skosyning, smedje, plasticering
  • sal til skuespil

Form og indhold

Hvis man ser på, hvordan man i Europa har tradition for at bygge Steinerskoler, er der en gennemgående byggestil, som kan føres tilbage til de første bygninger Rudolf Steiner fik bygget i Dornach i Schweiz- Goetheanum.

Det ligger ikke som en umiddelbar mulighed at bygge noget i denne stil midt i byen, men da indhold og form er to tæt forbundne størrelser, vil det selvfølgelig være dejligt, hvis Byens Steinerskole kan finde et sted at bo, hvor pædagogikken kan finde en klangbund i de fysiske rammer.

Nedenfor er der nogle eksempler på skolebyggerier.

Den optimale løsning

At lave en Steinerskole inde i et tæt bebygget område, sorterer under det muliges kunst, men skolen kan naturligvis ikke placeres hvor som helst. Der er følgende at tage hensyn til:

Lokalplanen: Københavns kommune har lavet lokalplaner for stor set hele kommunen. Disse planer indikerer, hvordan kommunen helst ser områder blive brugt til fx bolig og institutioner. Hvis en bygning ikke ligger i et område, hvor kommunen planlægger en skole, skal kommunen godkende en lokalplansændring.

Trafik: Byen er et sted med meget trafik, og det skal overvejes, om der er for meget støj og farlig trafik.

Natur: Steinerpædagogikken er, særligt i grundskolen, tæt forbundet med naturen og årsrytmerne. Naturen bliver inddraget i undervisningen, og derfor vil det være optimalt med en placering af skolen, således at klasserne forholdsvis let kan gå tur i skov eller lignende naturområde.

Infrastruktur: Steinerskolen er for mange forældre et aktivt tilvalg, og derfor er de fleste også indstillede på at acceptere en vis transporttid. Det vil derfor være at foretrække, hvis skolen kunne ligge i nærheden af offentlig transport, og at det samtidig også ville være muligt for forældre i bil at kunne aflevere deres barn.