Arbejdsdag på Otto Busses Vej
I weekendens forårssol mødtes vi til en fælles arbejdsdag på Otto Busses Vej med vores kommende naboer BaneGaarden, hvor der blev samlet skrald, fjernet krat, skabt plads til nye uderum og spist lækker mad. Det var dejligt at se, hvordan børnene fandt hinanden og hvordan både store og små knoklede løs i højt humør. Vi er meget glade for den store opbakning til dagen som understregede at NU er tiden kommet hvor skolen bliver til virkelighed og området tager form.