Du er her:

Ofte stillede spørgsmål

FAQ om Steinerskolen

Klasselæreren er ikke den eneste lærer, der underviser børnene. Alle klasser har faglærere, der underviser i fag som eurytmi, håndværk, fremmedsprog, musik, osv.

Klasselæreren er dog ansvarlig for hovedfagsundervisningen i det første 120 minutters modul ved begyndelsen af hver skoledag. En hovedfagsperiode varer oftest 3-4 uger, og undervisningens indhold er beskrevet i de enkelte fags pensum. I vores tid er det en udbredt opfattelse, at uddannelse primært består i at overlevere information. Men set fra et steinerpædagogisk synspunkt er det nok så vigtigt, at skolegangen også vækker og udvikler andre sider i eleven, som fx evnen til at tænke klart og kritisk, til at opleve og forstå fænomener i verden, samt evnen til at skelne mellem, hvad der er smukt, godt og sandt.

Det er naturligvis vigtigt, at den enkelte steinerlærer er i stand til at undervise kompetent og inspirerende i hele fagviften, men nok så vigtigt er også lærerens ansvar for at skabe et godt og omsorgsfuldt klassefællesskab med plads til og accept af den enkelte elev. Lærerens arbejde med egne indre værdier er en vigtig forudsætning for, at barnet kan udvikle sig og vokse som menneske og blive parat til mødet med verden udenfor skolen.

Dette er et ofte stillet spørgsmål, fordi denne tradition står i skarp kontrast til Folkeskolens hyppigere udskiftning af klasselærerne. I Steinerskolen forsøger man så vidt muligt at beholde den samme klasselærer så længe, som det er fagligt og pædagogisk forsvarligt, fordi erfaringen viser, at hvis barnet føler sig tryg i forhold til sin lærer, så giver det et bedre udgangspunkt for både læring og trivsel. Også forholdet mellem lærer og forældre har bedre vilkår for at udvikles positivt over den længere periode.

Fordi et barns skolegang handler om at udvikle mange forskellige kompetencer, hvoraf mange ikke umiddelbart lader sig teste og måle, vælger Steinerskolen at give tid til fordybelse og en langsommere progression. Steinerskolens lærere har stor frihed til at tilpasse undervisningen til den enkelte elevgruppe, således at eleverne kan udvikle viden og kreativitet og få en oplevelse af, hvad det vil sige at mestre noget og at have lyst til at lære på eget initiativ. Standardiserede tests fremmer ikke noget af dette.

Steinerskolen har frihed til at planlægge undervisningen, så det passer til den steinerpædagogiske linje, så længe den samlede undervisning står mål med Folkeskolens mål. Det betyder, at undervisningen dækker de samme læringsmål, blot med et andet pædagogisk fokus. Fremskridt og læringsmål for de første fire år adskiller sig væsentligt fra Folkeskolens mål, og da de nationale tests tager udgangspunkt i disse mål, giver det ikke for alvor mening at lade Steinerskolens elever på disse klassetrin lave disse tests.

Tidligere steinerskoleelever repræsenterer en bred vifte af fag og erhverv, herunder medicin, jura, videnskab, teknik, IT, kunst, samfundsforhold, politik, og andre fag indenfor den akademiske verden. Ifølge en undersøgelse af tidligere steinerskoleelever i USA:

  • havde 94% taget en videregående uddannelse
  • 47% valgte humaniora eller ‘fine arts’
  • 42% valgte videnskab eller matematik
  • 89% af de adspurgte var meget tilfredse med deres valg af erhverv
  • 92% af de adspurgte lagde vægt på evnen til at tænke kritisk

Et af de centrale mål i Steinerpædagogikken er at fremme en sund udvikling af barnets egen fantasi. Kreativitet er en væsentlig del af den samlede tankevirksomhed. Forskning viser, at overdreven forbrug af skærm hos børn, hæmmer deres evne til egen billeddannelse, dvs det kan hæmme udviklingen af barnets fantasi. At computere og mobiler med alt, hvad de indeholder nu om dage, udgør en stor og tvivlsom påvirkning af børns udvikling understøttes af megen forskning, og det er derfor vigtigt, at lærere og forældre samarbejder om en fornuftig fælles holdning til brug af disse medier.

Læringsmålene i Steinerskolens grundforløb er ikke tidsmæssigt sammenfaldende med målene i Folkeskolen før i 9. klasse. Ikke desto mindre har børn, der begynder i en Steinerskole i løbet af de fire første skoleår, som regel nemt ved at tilpasse sig undervisningen og dagligdagen i  Steinerskolen. Nye elever vil ofte opleve, at der er meget nyt at lære fx indenfor kunstneriske og sociale aktiviteter. Men at vænne sig til at lytte er især vigtigt, da det meste af det faglige indhold i Steinerskolen, bliver præsenteret mundtligt af læreren. Den mundtlige overlevering betoner den menneskelige relation mellem elev og lærer og er vigtig for en sund læring, der har fokus på forståelse snarere end overlevering af informationer.

Børn, der kommer fra fx Folkeskolen og er vant til at lære fra computere og andre elektroniske medier, bliver ofte nødt til at aflære nogle af de sociale vaner, der følger med disse medier. Ikke mindst konkurrencementalitet og fokus på facts. Til gengæld skal de i gang med at bruge deres kunstneriske og praktiske evner i langt større omfang, end de er vant til, fx  ved at lave periodehæfter med egne tekster og tegninger i hovedfag.

Børn, der skifter fra Steinerskolen til Folkeskolen i begyndelsen af grundskoleforløbet, vil sandsynligvis blive nødt til at opgradere deres færdigheder og ændre deres tilgang til naturvidenskabsfagene, da disse fag i Steinerskolen er baseret på fænomenologi, hvorudfra de abstrakte begreber og love uddrages. På den anden side er Steinerskoleeleverne normalt godt forberedt til sociale undersøgelser, praktiske og kunstneriske aktiviteter og matematik.

Der opstår ofte diskussioner om Steinerskolenes holdning til vaccination, fordi man i nogle Steinerskoler har en noget lavere frekvens af vaccination end det nationale gennemsnit. Når beslutningen om vaccination eller ej kan opleves svær, er det som oftest, fordi nogle forældre er bekymrede over de mulige bivirkninger af vaccinerne. Men vaccination er stadig en frivillig sag, og vi respekterer naturligvis det valg, de enkelte familier tager.

Som lærere ligger den almene medicin og dermed vaccination udenfor vores faglige kompetenceområde, og vi opfordrer derfor den enkelte familie til selv at søge information forud for en beslutning angående dette spørgsmål.

Rudolf Steiner circa 1905

Rudolf Steiner blev født i, hvad der nu er Kroatien, i 1861. Han skrev og holdt foredrag om en bred vifte af aktuelle problemstillinger, herunder arkitektur, medicin, filosofi, videnskab, økonomi og sociale reformer samt uddannelse. Steinerskoler, biodynamisk landbrug og en række terapeutiske og helbredende initiativer er blandt det mest kendte af hans arbejde.

Vores tilgang til barnets udvikling og undervisning er baseret på Steiners tanker og ideer om pædagogik. Disse udgør kun ét aspekt af, hvad Steiner kaldte ‘antroposofi’, som betyder “visdom om mennesket’. Steiner udfoldede antroposofien gennem 4.000 foredrag og omkring 50 skrevne værker. Mange af disse kan findes online på Rudolf Steiner arkiv på www.rsarchive.org.

 

Antroposofi

Antroposofi skal forstås som udvikling af tænkningen og ikke som et trossystem. Det var således vigtigt for Rudolf Steiner, at folk ikke bare accepterede hans tanker og ideer blindt, men at de kritisk og nøgternt overvejede, om antroposofi var den rette vej for dem, inden de engagerede sig.

I sit foredrag om uddannelse gav Rudolf Steiner mange anvisninger og tilgange til undervisningen i de forskellige aldersgrupper, men han understregede altid, at lærerne til enhver tid skal være frie til at fortolke disse anbefalinger på deres egen måde.

I Steinerskolen undervises ikke som sådan i antroposofi, ja nogle vil hævde, at man slet ikke kan undervise i konventionel forstand i antroposofi, men vi bestræber os på at arbejde ud fra antroposofiens principper og tanker. Konsekvenserne af dette kan bedst forstås ved at læse om principper og mål for det Europæiske Råd for Steiner Waldorf Uddannelse: www.ecswe.net.

Disse principper indledes med følgende erklæring:

Steinerlærere studerer og forsker i aspekter af antroposofien for at informere og udvikle deres arbejde inden for skoler og læreanstalter. De filosofiske og metodologiske tilgange, der ligger til grund for antroposofien, betragtes som redskaber til personlig og professionel udvikling, og ikke som et undervisningsfag i skolen.

 

Mere information

Denne guide til Steiners arbejde, produceret for at fejre 150-året for hans fødsel, giver en god introduktion til hans liv, tid og aktiviteter: www.vernissage-online.eu/epaper/steiner_2011_E/index.html#/10.

Se også https://www.antroposofi.dk/

FAQ om undervisningen

Eurytmi er et obligatorisk fag i Steinerskolen, som gennem et mangfoldigt bevægelsesudtryk integrerer og understøtter de øvrige fag. Gennem eurytmien lærer eleven bogstaver, rytmer, digte og musik med hele kroppen. Ved sammen at indarbejde og udføre koreograferede former, styrkes både fællesskabet og den enkeltes orientering i forhold til rum, tid og relationer.

eurythmy-001

I Steinerskolen bruger vi ikke computere i de første år af grundskolen. Vi lægger vægt på håndens arbejde, og eleverne skriver deres egne tekster baseret på lærerens mundtlige præsentation af stoffet.

Vi mener, at det er vigtigt at udviklingen af viden, færdigheder og indre kvaliteter sker i et samarbejdende fællesskab mellem elever og lærere i kreative processer, og indførelsen af IT sker først i mellemskolen, når eleven skal lære teknikker som fx tekstskrivning.

1st grade classroom-Michaelmas

Det gør nogle børn også, men indenfor Steinerpædagogikken problematiserer man ikke, at det for nogle børn tager længere tid at blive fortrolig med læseprocessen, og derfor bliver børnene ikke presset til at lære at læse så hurtigt eller tidligt som muligt.

Skrive-læseindlæringen begynder som en aktiv billedproces relateret til det nære og kære, og er som sådan en rejse fra det konkrete til det abstrakte.

I en undersøgelse foretaget på New Zealand I 2009 viste det sig, at der ikke var nogen forskel på læsepræstationen hos 10-årige børn, der havde modtaget tidlig træning i at læse og de, der ikke havde.

Steinerskolen har til formål at give eleven en levende interesse for læsning og læring, som det kan bringe med ind i voksenlivet. Hvert barn har sit eget tidspunkt, hvor det knækker læsekoden, og vi mener, det er vigtigt ikke at forcere denne udvikling, da det nemt kan udvikle sig til mindreværdsfølelser i barnet, hvis dette sker. Nogle børn vil selv tage initiativ til at lære at læse i en tidlig alder, og denne interesse bør imødekommes, så længe det kommer naturligt fra barnet. Menneskelig vækst og udvikling er ikke lineær eller målelig.

Fordi læreren bliver sammen med sin klasse i op til otte år, bliver lærerens viden om det enkelte barn meget omfattende. Der lægges vægt på formativ og summativ evaluering, og dermed elimineres den stressfaktor, der ofte opleves i forbindelse med tests.

Lærere og forældre arbejder tæt sammen for at opbygge et billede af barnet, det hjælper alle til at forstå og støtte barnets udvikling. Forældrene modtager med mellemrum et detaljeret skriftligt vidnesbyrd.

Hver dag indledes skoledagen med 120 minutters hovedfag. I perioder på 3-4 ugers varighed undervises der i de fag, som læreplanen foreskriver. Klasselæreren bestræber sig på at integrere en række kunstneriske aktiviteter, teknikker, læringsstile og ressourcer i disse timer. for at fremme barnets engagement og fordybelse i emnet. Læs mere om hovedfag her.

Årstidsfesterne spiller en vigtig rolle i skolens liv. Nogle årstidsfester tager afsæt i naturens gang andre fejrer årets højtider, men fælles for disse fester er, at de giver det enkelte barn mulighed for at opleve andagt og inderlighed i et fællesskab med hele skolen.

K's gifts to us
R0011503.JPG

Finder du ikke det, du leder efter?

Læs flere spørgsmål og svar her på Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmarks hjemmeside.