Du er her:

Trin for trin

Et overblik over klassetrinene på Byens Steinerskole

BØRNEHAVEKLASSEN

NYSGERRIGHED OG VIRKELYST

Børn lærer i forskellige tempi, og børn kan vidt forskellige ting, når de begynder i skole. Men det vigtigste er, at børnene har lyst til at lære og lyst til at begynde i skolen.

Der er mange ting, der skal læres i børnehaveklassen, og evnen til at arbejde koncentreret med én ting ad gangen skal modnes. Det sker bedst, når kroppen er involveret. Derfor er leg den bedste indgang til ny viden om verden og om sig selv, til selvstændighed og kommunikation, nye praktiske og motoriske færdigheder og ikke mindst sociale spilleregler, værdier og etik.

I det første skoleår får børnene mulighed for at udleve deres virkelyst og naturlige nysgerrighed efter at opdage og mestre verden, først og fremmest med kroppen.

Børnene lærer praktisk tænkning ved sammen med de voksne at deltage aktivt i de mange praktiske gøremål. Gennem gentagelse, variation og sanselige indtryk opdager børnene de elementære naturlove og opbygger en tillid til deres egen observationsevne. Al sproglig og matematisk begrebsdannelse sker gennem praktiske aktiviteter.

Læs mere om børnehaveklassen i Velkommen til børnehaveklassen

1. KLASSE

HELHED OG KVALITET

Nu begynder klasseundervisningen for alvor med flere forskellige fag, der alle bindes sammen af klasselæreren. Én af lærerens opgaver er at tilrettelægge undervisningen, så alle de forskellige fag og emner fremstår som en helhed. Verden hænger sammen, og alt er ligestillet.

I første klasse har eleverne sang, musik, bevægelse og fløjtespil hver dag. Alle elever har sin egen fløjte, som de spiller på hver dag – det udfordrer en beherskelse af åndedrættet – en god ting at lære.

Engelsk og tysk begynder nu, først og fremmest gennem sang og lege.

I første klasse introducerer vi bogstaverne gennem billeder og historier som forberedelse til læsningen. En del børn kan allerede læse, når de kommer i skole, men der gøres meget ud af, at eleverne kan forbinde sig med bogstaverne og det skrevne ord – de ledes fra billede til bogstav.

Det er i det hele taget et princip bag al undervisning i de første skoleår; at eleven er centrum i verden – her begynder det, og derefter går eleven ud i verden, først i den konkrete – siden i den abstrakte.

Det er denne tanke, der ligger bag udtrykket “du skal gribe, før du kan begribe”.

I regning øver eleverne alle de fire regnearter fra begyndelsen. Igen er bevægelse i centrum: Tabellerne hoppes og trampes – regnearterne øves med kastanjer og pinde.

Hovedtemaet for 1. klasse er eventyr. De behandler alle aspekter af mennesket i arketypiske billeder og formidler visdom uden at være moraliserende. Kvaliteterne er absolutte, fænomenerne i verden er forbundet med indre logik og sandhed. Eventyrernes karakterer skaber med deres utvetydige og uforanderlige udtryk et enkelt og trygt billede af verden.

Alle aktiviteter har til hensigt at skabe rammer og form omkring børnenes sociale samspil. Alt, som kan gøre dagen sikker og forudsigelig styrker det sociale liv. Alt skal medvirke til at skabe rutiner, gode rytmer og gode vaner, så klassen kan blive en velfungerende gruppe, der tager sig af hinanden og som stoler på hinanden og på læreren. At skabe et sikkert læringsmiljø er afgørende.

2. KLASSE

DUALISME OG PLIGT

Fra anden klasse inddeles fagene i to hovedstrømninger; fag, der handler om eller folder sig ud i tid, som historie og musik, og rumlige fag som geografi og håndværk.

Fortællestoffets billedlige kvaliteter formidles gennem legender og fabler; to genrer, der er meget forskellige i kvalitet og form. I legenderne møder børnene mennesker, der kæmper med egne egoistiske kræfter, men som ender med at vie deres liv til andre. Legenderne kan vække barnets idealer i forhold til, hvad et menneske kan blive.

Dyrefablerne skildrer forskellige sjælelige kvaliteter, der er fri for pligter og tvang, hvor dyrene udlever deres instinkter og ikke bekymrer sig om andre end dem selv. De repræsenterer sjælelig ensidighed og tendenser på en karikeret og humoristisk måde. Dyrefablerne ligger således tættere på vores egen hverdag, og eleverne forstår godt, at det er menneskelige kvaliteter, der udtrykkes gennem dyrenes forskellige særegenheder.

I dette skoleår arbejder eleverne med årstiderne, ugedagene, månederne og tiden for at gøre tidslighed til et praktisk værktøj til orientering i verden og opbygge en forståelse af i dag og i morgen.

Eleverne er nu i stand til med egne ord at beskrive de emner, der arbejdes med, både mundtligt og efterhånden også skriftligt.

Eleverne bliver fortrolige med tallenes kvaliteter, og de fire regningsarter praktiseres på mange forskellige måder, for at alle elever kan lære at beherske dem. At arbejde med tallenes verden kræver alvor og ro, og det grundlægges gennem bevægelse og leg i undervisningen.

Pligt er et centralt motiv i anden klasse, og det centrale aspekt ved klassens yderligere socialisering er at lære børnene at overholde reglerne for social interaktion.

3. KLASSE

AT KUNNE BEHERSKE – OG STÅ PÅ EGNE BEN

Eleverne skal nu erfare verden og sig selv gennem praktiske fag som fx. at smede, at karte uld, at spinde og væve. Alle disse håndværksfag munder ud i et større byggeprojekt, hvor klassen ved fælles hjælp opfører et byggeri i 1:1 på skolen. Det praktiske liv i tredje klasse er også en god anledning til at lære mere købmandsregning.

Det handler om at give eleverne en begyndende forståelse for, at de kan klare sig selv, og at de kan lære, hvad de har brug for, for at skabe deres eget liv. Det vigtigste er evnen til at lege i og med naturen og viljen til at skabe samhørighed og fællesskab med andre mennesker. Disse motiver finder vi også i Det Gamle Testamente såvel som i den nordiske litterære kanon.

Ved skoleårets begyndelse får hver elev tildelt et strygeinstrument; violin, bratsch eller cello. Nu kan klassen danne et klasse-orkester, som er optakten til det senere, større orkester, symfoniorkesteret, der har andre instrumenttyper med.

De første ordklasser introduceres gennem forskellige øvelser. Med afsæt i Det Gamle Testamente navngives alle dyr og planter. Sådan kommer substantiverne på plads. Derfra er der ikke langt til adjektiverne, der beskriver tingenes forskellige kvaliteter. Når mennesket skal tage ansvar for sit eget liv, er der mange ting, der skal gøres. Sådan kommer verberne ind, som er en bevidstgørelse for eleverne; at de skal distancere sig fra ting, egenskaber og handlinger for at kunne benævne dem.

I regning skal alt måles og vejes. Vi begynder med det, der kan måles og vejes med kroppen ud fra på de gamle måleenheder, inden vi introducerer nutidens fælles måleenheder.

4. Klasse

MOD OG TILBAGEHOLDENHED

I fjerde klasse opdeles undervisningen i flere fag. Med den mundtlige formidling appelleres stadig til elevernes fantasi. Det ukendte uden for os og det ukendte i os skal erobres og beherskes. På den ene side kræver det mod og snilde at komme ud over sig selv og opsøge den fremmede. På den anden side kræver det tilbageholdenhed, så vi kan lade det ukendte komme os i møde og tale for sig selv.

Vikingetiden er vigtigt fortællestof i 4. klasse – et billede på, at eleverne er blevet klar til at erobre en større del af verden.

Læring og forståelse er baseret på at se og skabe ​​forbindelser mellem verdens fænomener. Fokus er på livet i naturen: planter og dyr. Der kommer nye fag som geografi og biologi, hvor temaerne er Danmark og Norden i geografitimerne, mens undervisningen i biologi handler om mennesket gennem læren om dyr. Når vi lærer om dyr, lærer vi også om os selv, og hvad der adskiller dyrets specialiserede krop og eksistens fra menneskelige universelle muligheder.

Fænomenerne i verden siger også noget om fænomener i det indre liv, og ved at finde sådanne relationer, forbinder vi det nye og ukendte med det trygge og velkendte.

Den nye måde at gå til fagene på stimulerer en mere forskende holdning. Vi fokuserer mere og mere på de enkelte fænomener. Faget kommer i centrum, og læreren og eleverne studerer det sammen og arbejder nu på en mere analytisk og professionel måde, hvor det at observere og kunne skelne detaljer fra en større helhed udvikles til færdigheder.

I alle fagområder kræves både uafhængighed og produktivitet i langt større omfang end tidligere.

Musiklivet fortsætter med klassens strygeorkestret, og der øves flerstemmig korsang. Nodelære bliver integreret i musiktimerne. I slutningen af fjerde klasse er der individuelle samtaler med eleverne om, hvilke instrumenter de ønsker at fortsætte på efter sommerferien. Nogle elever ønsker at begynde på andre instrumenter som fx. blæseinstrumenter.

I regning arbejder eleverne med brøker og decimaler, beregning af areal, rumfang og vægtfylde. I geometri tegnes i fri hånd, og i dansk øves læsning, stavning, skriftlighed og grammatik.

5. KLASSE

HARMONI OG SELVINDSIGT

Det græske udtryk “Menneske, kend dig selv!” er ledestjernen for dette klassetrin: Ved at finde processer og fænomener i den ydre verden og opdage, at de er genkendelige i ens eget liv og erfaringer, er for mange elever en stor aha-oplevelse. Glæden ved at genkende sig i andre giver ro; det almengyldige giver tryghed.

Fortællestoffet har fokus på menneskehedens historie; fra det gamle Indien, den persiske og ægyptiske kultur og med særlig fokus på den græske kultur – Europas kulturelle vugge. De forskellige kulturers herlighed var bygget på en stræben efter høje idealer. Ved at understrege korrespondancen mellem idealer og præstationer i skabelsen af ​​kulturer, kan vi forstærke oplevelsen af historien som en frigørelsesproces, hvor hver kultur fører til noget nyt på baggrund af ovenstående.

Samtidig er det vigtigt at understrege det grundlæggende etiske princip; det iboende potentiale kan frembringes og realiseres gennem motivation af idealer. Disse var de fælles idealer, der resulterede i omfattende samfundsmæssige ændringer, og som har påvirket folks sociale dannelse helt op til vores tid.

Gennem undersøgelsen af ​​planterne kan vi udvikle en større bevidsthed om overensstemmelse og forhold mellem livsformer og omgivelser. Den cykliske transformation af planterne skal forstås i sammenhæng med deres omgivelser. Fra den nedre til de højere planter er der en udviklingshistorie, der afspejler de forskellige faser også i menneskelig udvikling: Den færdige plante idé, fra den mindste urt til det højeste træ, er færdig inde i frøet.

Vi finder også dannelsen af ​​samfundet igen i botanik: Plantelivet udgør en helhed med sine forskellige arter og vækstformer, og sammen udgør de en totalitet, hvor alle er nødvendige, også parasitter. Den har overførselsværdien til det menneskelige område, hvor vi ser, at alle mennesker er en del af samfundet og har de samme rettigheder, selvom de bidrager på forskellige måder.

Eleverne vælger i dialog med musiklærerne det instrument, som de fremover skal spille på i klassens symfoniorkester og sidenhen i 7. og 8. klasses orkester.

 

Beskrivelser af klassetrinnene 6.-10. kommer snart.