Bothmer-gymnastikk Gymnastikkfaget har ikke alltid de beste vilkår på steinerskolene. Noen skoler mangler egen gymnastikksal og må begrense undervisningen til de timene de får tildelt på naboskolene. Andre har ikke gymnastikklærer med annen tilknytning til skolen enn en som kommer og tar noen timer. Men heldigvis finnes det flere skoler som har både sal og…
19. september 1919, Stuttgart Cigaretfabrikken Waldorf-Astoria Efter 1. verdenskrigs død og ødelæggelse herskede der stor nød og kaotiske tilstande i Tyskland. Tyskland havde lidt store tab og mistet mange mænd i løbet af krigens fire år, og derfor var det fortrinsvis kvinderne, der arbejdede i industrien, således også på cigaretfabrikken Waldorf-Astoria i Stuttgart. Arbejderne…
Den første skoledag på Byens Steinerskole Den 15. august 2019 mødte forældre og elever op til en festlig velkomst på Byens Steinerskole. Fordi alle var nye i år, havde skolen lavet en særlig åbningsceremoni på denne første skoledag, og hver elev fik en blomst af sin lærer og blev budt velkommen på Byens Steinerskole. Først…
Børnehaveklassen på Byens Steinerskole Glade børn der trives, lærer bedst! Børnehaveklassen er barnets første år på skolen. Barnet kommer i skole fuld af forventning og tillid, og det er skolens opgave at bevare denne tillid og glæde ved at lære. Vores mål for det første skoleår er at få barnet til at føle sig tryg…
Bevægelseskunsten eurytmi Bevægelseskunsten eurytmi er et fag der indtager en vigtig plads i Steinerskolens læreplan. Eurytmilærer Jette Henningsen skildrer her hvad eurytmi går ud på, og på hvilke forskellige områder den anvendes. For knap 100 år siden søgte man nye veje indenfor alle kunstarter. Man brød med de gamle traditioner og former for bevidst at…
Musik løfter og beriger mennesker I Rudolf Steinerskoler spiller musik en ganske særlig rolle, fordi vi kan lære så meget gennem musikken; at lytte, at følge andre, at øve os, at mærke og udtrykke stemninger og at bidrage til en fælles helhed. Når hjerneforskere og universitetets pædagoger formidler deres nyeste viden, så bruger de begreber…
Antroposofi – en forsøgsmetode i det at være menneske Hør engang en lille historie fra Japan: “En lille dreng kommer hjem fra skole og fortæller sin mor, at man i Amerika har aberne til forfædre. Moderen svarer, at mennesker her lykkeligvis er solens børn, og at man må have medfølelse med amerikanerne.” Det er nemlig…
Giv dit barn en gave: Musik Med to børn i Steinerskolen har jeg fået erfaringer med musik, som jeg i en samtale med Jette Rymer, der er musiklærer og orkesterleder, udfolder og prøver at blive klogere på. Der er ingen tvivl i mit sind om den gavnlige virkning, det har givet mine 2 døtre i…
Eurytmi – bevægelser, som giver viden, du ikke kan læse dig til Vi kender alle til at sige “Jeg har lige været ude for en meget bevægende oplevelse, jeg bliver bevæget, der er noget, som bevæger mig…” At blive bevæget betyder at blive berørt i sit inderste. Eurytmi er bevægelse – og det er et…
Steinerskolens evalueringskultur Lovgivningen for friskoler kræver at skolerne anvender evalueringer både mht. den individuelle elev og skolen som helhed. Evalueringerne skal anvendes til at vurdere graden af målopnåelse og til at korrigere indsatsen individuelt og for hele skolen. Det kunne umiddelbart lyde skræmmende, fordi Steinerskolen som et af sine karakteristiske trak hæger om netop ikke…
Kunstundervisning og kulturudvikling Enver kulturperiode har sit specifikke kunstneriske udtryk. I Steinerskolen præsenteres eleverne for dette såvel gennem fortællinger og billeder, som igennem deres eget arbejde med forskellige formsprog. I denne artikel giver I denne artikel giver Jørgen Sadolin eksempler på de forskellige kulturperioders kunstneriske udtryk og skildrer den måde, hvorpå der i skoleforløbet arbejdes…
Derfor arbejder vi med håndværk og kunst Hvad får man ud af at arbejde med mekaniske, håndværksmæssige, og kunstneriske arbejdsprocesser? Det handler om rytme, gode rollemodeller og om at lære af hinanden. Der ligger et opdragende element i at arbejde sammen med andre mennesker, tage ved lære og selv give sin kunnen videre. Vi er…
Børn, som ikke bliver set, giver problemer… Interview med Susanne Pazdzior Ledam Hvorfor skal nogle børn have specialundervisning og hvordan er forløbet egentlig fra man fornemmer et behov til et tilbud om specialundervisning er på plads? Susanne Pazdzior, som er koordinator af Specialundervisningen på Kristofferskolen, fortæller. Børn på overarbejde Hvorfor skal nogle børn have…
Indbød til at udvikle evner, som jeg ikke vidste, at jeg havde ”DET FIK JEG MED MIG…” – tidligere Steinerskoleelever har ordet: MARIE BILBERG, Født 1973 Gik på Rudolf Steiner skolen Århus Nord fra 1984–1992 Uddannelse: Pædagog Arbejder: Leder af SFO Jeg er 38 år, gift, har 3 børn, og et plejebarn som alle går på…
Om munden, der giver problemer Jordemoder, Hillerød Hospitals Fødeafdeling, Sundhedsfaglig Diplomuddannelse, Rudolf Steinerskolen i Vejlby Riskov, 40 år På steinerskoler er der ikke spejle på toiletterne. Det vigtige er nemlig ikke, hvordan man ser ud udenpå. Desuden er der mange andre måder, hvorpå man kan blive konfronteret med sig selv. For Christina Vilhelmsen fandt mødet med…
Om kunst- og håndværksundervisningens betydning i steinerpædagogikken Som modvægt mod de mere intellektuelt prægede fag er de kreative fag, kunst og håndværk af uvurderlig betydning. I det følgende indlæg redegør Christoph Erbsmehl, kunst-, sløjd- og specialklasselærer samt kunstterapeut, for hvilke kræfter der arbejdes med i kunst- og håndværksfagene, og deres betydning for menneskets udvikling. Inden…
Steinereleven bag en stor arkitekt Morten Schmidt og jeg mødes på tegnestuen Schmidt, Hammer og Lassen en dag i februar år 2000. Vi går fra tegnestuens store forlokale ind i et mindre, lyst og venligt rum. Morten Schmidt er medstifter og medejer af tegnestuen, der har ca. 100 ansatte og er udklækningssted for adskillige…
Børns relationer Per Schultz Jørgensen er forsker og psykolog ved Danmarks Pædagogiske Institut. Han var første foredragsholder på den konference, Børns Vilkår afholdt i december sidste år (2004, red). Han gav nemlig hele den kulturelle og psykologiske forståelsesramme, som resten af konferencen byggede på. Han talte om børns relationer i en tid med kulturelt opbrud.…
Om askepost og evnen til at cykle på ét hjul Oprindelig født i Schweiz, men har siden 1972 boet i Norge, hvor han har stået for ud- dannelsen af steinerskolelærere fra Steinerhøyskolen i Olso. Forfatter til bogen “Med hjertet i skolen”. Siden 2011 leder af “Pøbelprosjektet” i Oslo. 60 år. Han ligner en glad…
Norsk artikel fra Steinerskolen.no: Fra hånden og hjertet til hodet En dyktig hånd, et varmt hjerte og et klart hode, er det ikke det vi vil et fullt og helt utviklet menneske skal ha? Virkelig menneske er først den som har vilje, følelse og tenkning i likevekt og samklang. Har vi nutidsmennesker i almindelighet det?…
Efter skoletid Hvor går børnene hen når skoledagen slutter? Peder Kleis ønsker at den skolefritidsordning han er leder af, skal være et hjem for børnene, med alle dets muligheder for fantasi og leg, for sociale erfaringer og for tryghed. Midt på dagen, når skolen slutter for de tre yngste klasser, har børnene i timevis været…
At holde af det ukonventionelle ”DET FIK JEG MED MIG…” – tidligere Steinerskoleelever har ordet: ANDREAS LINSDELL, Født i 1978 Gik på Rudolf Steinerskolen i Vordingborg fra 1981 – 1991 Uddannelse: Music Management, Rytmisk Musik- konservatorium i København Arbejder som kunstnerisk leder på spillestedet STARS i Vordingborg. Jeg bliver dagligt mindet om, at min skolegang på Rudolf…
Kunnskap i sammenheng Hvorfor skal barna gå 13 år på Steinerskolen, er det ikke nok at de får en lykkelig barndom? Et av Steinerskolens hovedmål er å støtte utviklingen av helhetlige mennesker. Det vil blant annet si at vi ønsker at de unge skal forlate skolen som selvstendige, initiativrike mennesker som er forberedt til å…
Hvad er eurytmi egentlig godt for? En eurytmilærers refleksjoner Dette spørsmålet møter man i blant som eurytmilærer ved en Steinerskole. “Ja,” sier elevene, “det må jo være godt for noe siden vi har dette som fag på skolen.” Når elevene nærmer seg puberteten oppstår det i dem en naturlig trang til å begripe verden omkring…
Engelskundervisningen i overskolen Hanne Winterberg, engelsklærer i overskolen, giver eksempler på hvordan de ting der er anlagt i under- og mellemskolens sprogundervisning, i overskolen udfoldes i takt med det unge menneskes bevidsthedsudvikling. “What’s the use of learning English?“ Stiller man dette spørgsmål til en 9-klasseselev, får man pragmatiske svar som “Det er godt at kunne…
En helt grundlæggende ”dannelsesrejse” ”DET FIK JEG MED MIG…” – tidligere Steinerskoleelever har ordet: STINA-MAJ HALD, Født i 1977 Gik på Rudolf Steinerskolen i Vordingborg og var overskoleelev på Rudolf Steinerskolen i Odense Uddannelse: Cand. Mag i Europæisk Etnologi Arbejde: Udviklingskonsulent i Vordingborg Kommune Steinertankegangen er en kultur, jeg er født ind i, mere end en…
Rudolf Steiner-skolens læreplan – en skitse Det træ undervisningens frugter skal modnes på, er læreplanen. Den bygger på barnets udvikling gennem de 12 skoleår og skal forstås som en stadig udfordring for læreren til fordybelse og udvikling. Jan Thiesen, klasselærer og overskolelærer, skitserer her læreplanens indhold på de forskellige klassetrin. Der øves højtlæsning i 2.…
Om en fuldfed skoletid Kgl. Kapelmusica. Rudolf Steiner-Skolen Kvistgård, Steinerskolen i Allerød, samt Vidarskolen. 40 år. Den dag, Anne Lindeskov forlod Vidarskolen og trådte ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, var det et skridt ind i et meget anderledes læringsmiljø. Væk var det trygge, nærværende og inkluderende skoleliv. – Jeg kan huske, at jeg var chokeret,…
At arbejde både intellektuelt og kreativt med faglige emner ”DET FIK JEG MED MIG…” – tidligere Steinerskoleelever har ordet: MARIE KOLMOS, Født 1982 Gik på Rudolf Steiner skolen i Vordingborg fra 1989—1991 og 1994-1997 og på Höhere Fachschule für Sozial- pädagogik i Lausanne, Schweiz fra 2004-2008 Uddannelse: Dipl. Sozialpädagogin og kand.pæd. i pædagogisk psykologi Arbejde: Videnskabelig assistent…
Musik i skolen Hvordan udmøntes musikkens righoldighed og dens historiske udvikling i pædagogikken? Henrik Prahl, musiklærer, uddyber læreplanens gang gennem musikundervisningen på de forskellige alderstrin. Når man vil prøve at skitsere musiklivet på en Steinerskole, er det vigtigt at se på, hvad det er for tendenser og strømninger, man er oppe imod. Musiklivet i dag…
På menneskevej – livet i centrum Om pædagogikken i børneskolen Barnets udviklingsdynamik er betinget af at barnet har en billedverden gemt i sig. Ellen Thuesen, som i næsten 30 år har undervist som klasselærer i Rudolf Steiner-skolen, beskriver her hvordan lag efter lag af disse billeder fremkaldes i barnets skoleår. Et eventyr fra Rumænien handler…
Fremmedsprogsundervisning i de tre første skoleår I Steinerskolen begynder fremmedsprogsundervisningen med to sprog – engelsk og tysk – straks i første klasse, hvor børnene endnu har efterligningskræfterne i behold og derfor med legende lethed kan begive sig ind i det fremmede sprog. Ulrike Müller er sproglærer ved Steinerskolen. Hun giver her et indtryk af hvordan den…
Om at udvikle sig i naturligt tempo Thomas Uhrskov, Journalist og far til tre børn i Rudolf Steiner-Skolen Kvistgård, Bestyrelsesmedlem, og med i 11-12 gruppen. Det er mig, der har interviewet personerne, der optræder i denne bog (Leve helheden, red), og tillad mig at lave ét interview mere. Nemlig med mig selv. Hvorfor har du…
Rudolf Steiner 1861-1925 Da Rudolf Steiner i 1919 skabte grundlaget for Waldorfskolen i Stuttgart, var han i vide kredse kendt for sin virksomhed på næsten alle samfundslivets områder, videnskabelige, kunstneriske og religiøse. Han havde deltaget i udgivelsen af Goethes naturvidenskabelige skrifter og havde udgivet adskillige bøger om åndsvidenskabelige emner, herunder “Frihedens filosofi“, “Hvordan når…
Om det forkerte som godt kan være rigtigt Designer, Anne Black aps, Rudolf Steiner-Skolen, Odense 40 år Når designer Anne Black tænker tilbage på sin skolegang er “tryghed” det første ord, hun kommer på. Men skoletidens tryghed danner blot grundlaget for det, som er hende mere magtpåliggende at tale om. Nemlig det “ekstra”, som…
Fri skole og et tre-grenet samfunn Av Rudolf Steiner Det offentliges omsorg for oppdragelse og skole er i nyere tid blitt mer og mer en statssak. At skolevesenet er et statlig anliggende, er så rotfestet i menneskenes bevissthet, at den som vil rokke ved dette blir betegnet som en verdensfjern “ideolog”. Likevel er det noe…
Læsefærdighed Børns læsefærdighed er et aktuelt emne. Hvornår og hvordan kan læseundervisningen gribes an så den tager hensyn til barnets udviklingsbehov? I den pædagogiske debat er skolebørns – og for den sags skyld mange voksnes – (manglende) læsefærdighed et meget påtrængende spørgsmål lige nu. Hvordan bliver vi en befolkning af gode læsere? Tendensen går mange…
Hjemstedslære i Steinerskolen Eventyr, fabler og legender er det stoff som gir barna den rette sjelelige næring i syv – åtte årsalderen. Det gir en fargerik billedvev i et sjelestoff, halvt drøm, halvt virkelighet, slik det svarer til barnets indre liv og egenart. Her kan det tre ut og inn, her kan det oppleve mot,…
Skolen som kulturcentrum En steinerskole er mere end et sted for undervisning. Den er også et kulturcentrum, fordi der arbejdes med koncerter, skuespil, cirkus og markeder – som også familier og lokalsamfund bliver en del af. Ikke bare lærere og elever føler ejerskab i en steinerskole. Ved at forældre involveres i frivilligt arbejde,…
Det skabende nu i musikken I musikken kaldes der på de skabende kræfter på en anden måde end i billedkunst og skulptur, siger Jørn Bendixen, musik- og klasselærer. Han giver sit bud på hvad der er musikkens væsen og dens betydning som almendannende fag. “Livet leves forlæns, men forstås baglæns!“ Alle kender denne sætning,…
Om interessen for at blive ved og ved Selvstændig arrangør og orkestrator Steiner-Skolen i Fredericia. 34 år Rasmus Hansen har meget på sinde, når talen falder på skolegang, og det er tydeligt, at hans tanker ikke kun aktiveres ved spørgsmål om hans egne oplevelser: – Jeg tænker tit på, at der i dag er blevet mindre…
På vej mod den bedst mulige Steinerskole? Som tidligere Steinerskole elev stod valget af skole til mine børn klart; de skal selvfølgelig også i Steinerskole. Det betyder imidlertid ikke, at jeg synes, at alt er godt. Der er udfordringer nok at tage fat på. Valget af skole stod helt klart for mig, for jeg…
Et historisk blikk på steinerskolens læreplaner En læreplan er på mange måter et avtrykk av den selvforståelse og den samtid en skole befinner seg i. For å trekke frem noe av det særegne ved steinerskolens læreplaner er det derfor nærliggende å foreta et historisk tilbakeblikk. Det gir perspektiv på de tidsstrømmer og skolepolitiske endringer som…
Om hvordan skolen gjorde livet til en joke Komiker. Tekstforfatter på tv-programmer, revyer m.m. Vidarskolen. 30 år. En fodboldspiller vil helst spille fodbold. En keramiker har det godt med ler. Og en diplomat føler sig godt tilpas med slips og bonede gulve. Så det var vel ganske naturligt, at Tobias Dybvad foretrak visse fag frem for…
Fra folkeskolen til Steinerskolen At være lærer i folkeskolen og på en Steinerskole kræver på mange måder det samme. Du skal bruge dig selv som menneske, du skal lytte og komme i møde og du skal favne den mangfoldighed og de mange forventninger, der er til dig. Måske ligger forskellen i, hvilken frihed, du, som…
Fortelling og empati Muntlig fortellestoff, fritt formidlet fra lærer til klassefellesskapet av elever, står sentralt i daglig steinerpedagogisk praksis i barnetrinnet. “Come rain, come shine”, come kunnskapsløft og nasjonale prøver: Alt har vikeplikt for Odyssevs og Rama, for Askeladden og Sidsel Sidserk, for dronning Ragnhild og Lots hustru og for det gamle eiketreet som…
Læreren i kontinuerlig udvikling God steinerpædagogik forudsætter en lærer i kontinuerlig udvikling. Når læreren må arbejde stoffet frem gennem forskellige kunstneriske udtryk, som fortælling, tegning, musik, modellering osv., udvikler læreren sig sammen med eleverne. Denne arbejdsform giver også lærerne inspiration til arbejdet. Lærerne har et specielt ansvar, som blandt andet går ud på, at de hver dag…
Om vejen til komplekse tal, der går gennem sang og drama Underdirektør med ansvar for analyse og optimering, Alka Forsikring Vidarskolen og Michaelskolen, 48 år Et tankeeksperiment: Giv nogle politikere, videnskabsmænd og økonomer følgende opgave: Tag en lille dreng og gør ham i løbet af 12 år til ekspert i at foretage komplicerede statistiske, matematiske…
Når der er Norden over det hele –Et indblik i den horisontale læreplan i en 5. klasse Hvad betyder det egentlig at arbejde med sammenhæng i undervisningen? At give eleverne mulighed for fordybelse? At arbejde kunstnerisk, bogligt og håndværksmæssigt med fagene? Dét giver en klasselærer i 5. klasse her et eksempel på. For mig indfanger…
Efter et halvt århundrede med Steinerpædagogik Denne artikel er fra 1969 og trykt i det norske ‘Steinerskolen’ i anledningen af 50-års jubilæet for den første Steinerskole i 1919. Et halvt århundre steinerpedagogikk I høst er det femti år siden den første Steinerskole i verden, Den frie Waldorfskolen i Stuttgart, åpnet portene for en forventningsfull…
Læreren bestemmer det hele!? I en bikube hjælper alle dronningen og hinanden, fordi de ved, at dronningen kender den rigtige vej. Og kun gennem samarbejde, kan alle trives og kuben bestå. Sådan er det ikke, når eleverne mødes for første gang og skal til at gå i skole. Men sådan bliver det efter nogle år, hvis…
Hvor mange Steinerskoler er der i verden? Der er 14 Steinerskoler i Danmark, 30 skoler i Norge og 242 Steinerskoler i Tyskland. Men der er Steinerskoler over hele verden og opgørelse fra Freunde der Erziehungskunst Rudolf Steiners, fra marts 2016, viser at der er 1.063 skoler i 68 lande. Afrika (22) • Egypten • Kenya •…
Om det kommunale symaskine-kørekort Gartner, direktør Green Line Gartner Rudolf Steiner-Skolen i Allerød, 38 år Da han gik i 5. klasse fik 11-årige Louis dårlige kammerater. – Jeg havde det rigtig skidt i den lokale kommuneskole. Jeg var dårlig til matematik, og rigtig ked af at gå i skole. Følte mig udenfor. Men når jeg…
Hvorfor er der mindre mobning på Steinerskoler? I Danmark er en gruppe forskere i gang med et 5-årigt forskningsprojekt med fokus på mobning i skolen. De har netop udgivet en bog om, hvordan vores forståelse af, hvad mobning er, har betydning for, hvilke initiativer, vi tager, når vi møder fænomenet. Det satte tanker i gang…
Tavletegning Tavlen bruges hver dag på en Steinerskole. Det er et fremragende værktøj, som ingen nyskabelser kan overgå. Kridt og tavle er let at bruge, let at ændre og hele klassen kan bruge det. Tavlen er social. Tavlen lever. Det er mindfulness i praksis. Det sker her og nu. Stregen bliver tegnet lige nu. Øjnene følger…
Hvilke synspunkter ligger til grunn for opprettelsen av Waldorfskolen? Utdrag av et foredrag holdt før åpningen av den første Steinerskolen i Stuttgart høsten 1919 av Rudolf Steiner Hvordan er vår tids mennesker? Ut fra dette spørsmålet begrunner vi våre tanker om hvordan oppdragelsen og undervisningen må være. Vi vet meget godt at en greker eller…
Om at se skønheden i det naturvidenskabelige Direktør og afdelingsleder, Novo Nordisk A/S Rudolf Steiner-Skolen i Odense, 48 år Som direktør for Novo Nordisk Biopharm bliver Jesper Platz jævnligt målt på sine resultater. Det er han vant til, for sådan er konditionerne i den tunge del af erhverslivet. Og hvordan er direktøren så blevet rustet til…
Eurytmi Eurytmi er en kunstart og et fag, eleverne i Steinerskolerne har fra 1.–12 klasse. Eurytmi er en måde at synliggøre sproget og musikken i bevægelser, hvor mennesket selv bliver instrumentet. Hvorfor skal børnene så lære det? Og hvad skal de bruge et fag til, som er stort set ukendt i samfundet omkring os?…
Om at nørde med propeller Afdelingschef, Veje og Bygninger, Randers kommune. Flere steinerskoler bl.a. Steinerskolen i Fredericia, 39 år Når Rune Asmussen lader tankerne fare og forestiller sig, hvordan hans liv ville have formet sig, hvis han havde gået på en folkeskole, siger han: – Jeg var blevet civilingeniør alligevel – men givetvis en meget…
Vurdering Steinerskolen har løbende evaluering gennem skoleåret, som sammenfattes i individuelle vidnesbyrd. I vidnesbyrdet beskrives elevernes udvikling og kundskabsniveau i forskellige fag, ligesom klasselæreren giver sin vurdering af elevens sociale og personlige situation i skolen. Fra 6. klasse stiles vidnesbyrdet direkte til eleven. Forældresamtaler indgår også i dialogen mellem skole og hjem. I steinerskolens…
Bearbejdning af lærestoffet Kunst er ikke primært et fag i steinerskolen, men en måde fagene gribes an på. Når eleverne har fået præsenteret pensum gennem fortælling, får de ”genfortælling” gennem illustrationer og tekst i periodehæfterne, og gennem modellering, skuespil, håndarbejde osv. i øvelsesfagene. Kunstnerisk og håndværksmæssig bearbejdning af læresto et involverer mange sider hos…
Danningsperspektivet i Steinerskolens læreplaner I Steinerskolens læreplaner er danningsperspektivet fremtredende. Elevenes utbytte – selve læringen – er knyttet til den betydning undervisningen kan få for elevenes utvikling og vekst. Kunnskap er ikke bare et mål i seg selv, men et «transformativt verktøy». Steinerskolen og danning Konteksten for den første Waldorfskolen var mellomkrigstidens Europa.…
Om effekten af at tro, at alt er muligt Psykolog, Rudolf Steiner-Skolen i Odense 40 år Hvis det er sandt, at en humlebi kun kan flyve, fordi den ikke ved, at den ifølge de fysiske love faktisk er for tung til at kunne – hvad siger det så om forestillingsevnes betydning? Tanken dukker op, når psykolog…
Risiko og læreprocesser Gode læreprocesser tillader risiko: Eleverne har brug for anledninger til at øve, fejle, mestre og forsøge igen. Steinerskolen giver rum for sådanne processer i alle fag. Gennem jævnlige elevopførelser på skolens scene, trænes eleven i at vise noget for andre, og selv at overvære andres optræden. Således bliver at øvelse, forsøg…
Hvorfor skal børnene spille et instrument og hvordan hjælper vi dem med det? Musik fylder meget i Steinerskolen, hvor sang, instrumentalspil og orkester præger hverdagen. Det er der nogle gode grunde til, som både handler om at skabe glæde og fællesskab og om at ruste sig til de udfordringer, der venter i en foranderlig…
Om det alarmerende behov for nytænkning Professor i ledelse ved Handels-højskolen i Århus, forfatter til en lang række bøger. Har en datter og en søn, der begge har gået på Rudolf Steiner-Skolen i Århus – Vores klode er på katastrofekurs! Og vi har i allerhøjeste grad brug for nogle mennesker, der kan tænke ud…
En hilsen fra en gammel elev “Hvorfor sagde du din gode stilling op for at gå på seminariet og blive lærer på Vidarskolen?” Vi havde mødt hinanden i toget på vej til Firenze, Ove Frankel med 12. klasse og vi med eurytmiskolens elever, og mit nærgående spørgsmål fik et prompte svar: “Jo, jeg havde…
At lære at skrive og læse Læsning og skrivning er færdigheder, som er i udvikling over mange år, og alle børn er et sted på deres vej til skriftsproget, når de begynder i skole. I Steinerskolen møder vi hvert barn på sit sted og udvider den enkeltes læringsvej gennem de oplevelser og erfaringer, som…
Fordybelse som arbejdsform Steinerskolen søger at formidle indsigt, som hjælper eleverne til at forstå forholdet mellem del og helhed, mellem vigtigt og ligegyldigt. Mængden af information, barnet modtager, er så omfattende, at enhver pædagogik må begynde ved erkendelsen af, at dét at kunne se rammerne for information og kundskab må være en grundlæggende kompetence. Således…
Om PISA, Steiner og dårlige danske undskyldninger Andreas Schleicher, leder af OECD’s analyseafdeling og uddannelsespolitisk rådgiver for generalsekretæren. Hjernen bag OECD’s PISA rapporter. Tidligere steinerskoleelev, og far til tre børn, der alle går i steinerskole. Andreas Schleicher er tysker, bor i Frankrig, har et pænt kontor i OECD-bygningen i centrum af Paris og er…
Elev på Vidar Skolen fra den første dag i 1950 Den 15. august 1950 begyndte Hans Frørup som elev på Vidar Skolen. Det var den dag, skolen åbnede sine døre for det allerførste hold danske Steinerskoleelever. Ca. 50 elever, fordelt på en 1. og en 2. klasse. Skolen havde lokaler på Duntzfelts Allé 8…
Levende formidling Tilpasset læring sker på flere niveauer. Lærestoffet skal bl.a. imødekomme behov, som eleverne har på forskellige alderstrin. Og den viden, de tilegner sig, skal understøtte deres personlige udvikling. Steinerskolen lægger vægt på, at barnets modning ikke forceres med for eksempel pensumkrav, som skal nås. Læreren fremlægger pensum mundtligt og har øjenkontakt…
Hvad er det, man har valgt, når man sætter sine børn i en Rudolf Steinerskole? Skolevalget er et af de vigtigste valg, vi træffer på vore børns vegne. Intet mindre end det bedste er godt nok, når det drejer sig om at overlade dannelse og uddannelse af ens guldklump i andres varetægt. Jeg tror, at…
Om forskellen på at gøre og ville Ulrik Bing. Direktør for 30 selvskabte virksomheder spændende fra kantinedrift over biludlejning, musikproduktion og el-dreven budcentral. Har gået på Rudolf Steiner-Skolen i Odense og Vidarskolen. 40 år. Hvis Ulrik Bing ikke var 40 år idag, men i stedet en 12-årig skoleelev, så ville der givetvis stå en…
Skolevalg For nogle forældre er det indlysende, at valget af Steinerbørnehave følges op af, at ens barn skal i Steinerskole, men ikke for alle. Hvad har betydning for valget og hvordan opleves overgangen fra Steinerbørnehave til skole? Det har jeg spurgt to mødre om. Jeg har sat Eva og Ele stævne til en snak…
Fokus på fænomenologi Børn i førskolealderen møder verden med alle sanser åbne, i tillid til, at det sanserne fortæller, er rigtigt. Steinerskolen tager udgangspunkt i denne nysgerrighed og interesse for omgivelserne, når den møder de 6-årige. På de første klassetrin skal eleverne i Steinerskolen møde den sansebare verden, før de møder abstraktioner og teorier.…
Den første Steinerskoledag i Danmark Inger Brønnum var lærer for 1. klasse, den allerførste, på Vidar Skolen i København. Hun har ladet tankerne gå tilbage til den første skoledag i august 1950 og andre begivenheder omkring skolens begyndelse: Det er en broget erindringsbuket, der må tages frem og støves af, når tankerne skal føres…
Fortælling i skolen er både metode og samvær På baggrund af behovet for en åbenhed og en forståelse for andre folk og kulturer i en globaliseret verden og et flerkulturelt samfund er det efter min mening nødvendigt at opbygge det enkelte menneskes selvbevidsthed i et dobbelt historisk og fremadrettet perspektiv. Dette er en af…
Referat fra stiftende generalforsamling af støtteforeningen for Byens Steinerskole 30. januar 2018 i Valby kulturhus Antal fremmødte: 32 herunder 7 lærere fra RSS København, Vidarskolen og Kristofferskolen (tidl. som nuværende), 1 pædagog fra RSS København samt 2 tidligere steinerskoleledere Referent: Frederikke Larsson, Sammenslutningen af Steinerskoler Præsentationsrunde: Det fremgik af præsentationsrunden, at mange ønskede en Rudolf…
Musisk udøvelse støtter sociale kompetencer og koncentrationsevne Ved langtidsstudier af en gruppe børn i Berlins skoler viste det sig, at orkestersammenspil og instrumental udøvelse øger generelle kompetencer som forståelse og accept af andre børn samt koncentrationsevne. Professor i musikpædagogik Hans Günther Bastian foretog i 1990’erne en langtidsstudie over seks år af børn fra første…
Faglig fordybelse – fra sansning til tænkning I Steinerskolen ønsker vi at lærestoffet skal føles enten som oplevelser i kroppen eller som kildren i hjernen. Ikke ved at tilføre undervisningen underholdningskarakter, men ved at skabe grundlag for autentiske sanseoplevelser på alle fagområder. For at opnå dette, er der brug for stor variation i brugen…
Derfor valgte vi Steinerskolen En fantastisk pædagogik med øje for fællesskabet og det enkelte barn. Men også en konservatisme, som gør det udfordrende at være ”steinerforældre”. En efterårsdag for 10 år siden besøgte jeg R.S Småbørnsstuen i Vordingborg. Min mand og jeg var netop flyttet til byen, og vores døtre skulle skrives op til…
Den første Steinerskole Hvilke ideer lå til grund for den første Steinerskole? Steiner opfordrede lærerne til først og fremmest at opdrage sig selv, og at forberede undervisningen så godt, at de kunne formidle sto et frit og engageret til eleverne, ansigt til ansigt. I denne artikel skal vi beskrive nogen af de ideer og…
Hovedfag Den lange hovedfagstime ved skoledagens begyndelse er et særkende for Steinerskolen. At disse timer også hænger sammen i perioder på 2–5 uger med samme faglige tema, bidrager yderligere til at styrke det kontinuerlige, samlende i undervisningen. Skoledagen på en Steinerskole begynder hver dag med en hovedfagstime på 90–120 minutter som dagens første time.…
Uddrag af dpu-rapport om Steinerskolerne i Danmark Danmarks Pædagogiske Universitet har i 2011/2012 gennemført et omfattende forskningsprojekt på en række steinerskoler i Danmark. Formålet har været at undersøge skolernes ældste klassetrin. Rapporten, “Didaktisk analyse af Rudolf Steinerskolers læringspraksis i 9. til 12. klasse”, udkom i sommeren 2012. Her er et uddrag fra rapportens konklusioner:…
Viden i sammenhæng Det såkaldte læreplanstræ blev første gang publiceret i Hans Möller: Waldorfskolens kursusplan i 1989. Den er siden blevet tilpasset og tegnet om flere gange med udgangspunkt i den samme ide, nemlig at visualisere i stedet for at skematisere læreplanen. Og klassetrinnene, altså elevens vej gennem vækst og modning i mødet med…
