Steinereleven bag en stor arkitekt
Morten Schmidt og jeg mødes på tegnestuen Schmidt, Hammer og Lassen en dag i februar år 2000. Vi går fra tegnestuens store forlokale ind i et mindre, lyst og venligt rum. Morten Schmidt er medstifter og medejer af tegnestuen, der har ca. 100 ansatte og er udklækningssted for adskillige store arkitekturværker som for eksempel Den Sorte Diamant. En succeshistorie, der utvivlsomt er spændende. Men jeg er kommet for at tale om noget andet, nemlig Morten Schmidts Steinerskole-baggrund og hans forhold til den. Alligevel kommer samtalen også til at handle om arkitektur, for Morten Schmidt er der en klar sammenhæng mellem Steinerskole-baggrunden og arkitektkarrieren.
En ung og principfast skole
Morten Schmidt var elev på Rudolf Steiner-Skolen på Strandvejen i Århus fra 1966 til 1978. Nu har han to børn på samme skole, ét i børnehaveklassen og ét i 4. klasse. “Dengang, jeg gik i skole, var der en lærergruppe, der var utrolig engageret,“ fortæller Morten Schmidt og fortsætter: “Dermed ikke sagt, at de ikke er det i dag. Men det er helt tydeligt, at det var en anden tid, og der var nogle andre målsætninger, end der er i dag.“
Hvad var det for målsætninger?
“Det var for det første at få opbygget en skole. Der var et stort engagement, men det var også meget sådan ’som man gjorde det i Schweiz’, ikke? Meget sådan ideologisk omkring Steiners måde at gøre det på. Vi små børn, der kom ind, vidste jo ikke, hvad det handlede om. Men bagefter kan jeg se, hvor vigtigt det har været dengang, at de fastholdt de principper så kraftigt, som de gjorde.“
Hvorfor synes du, det var vigtigt?
“Hvis meningen med det, der bliver gjort, flyder, så er det spørgsmålet, om effekten er helt den samme,“ svarer Morten Schmidt.
Hvad er det for principper, du tænker på?
“For eksempel det at gå i skole om lørdagen og ritualerne omkring morgensangen. Der er mange ting i det.“ Morten Schmidt fortsætter: “Også det, at man skal lave sine egne hæfter, sine egne ting (det gør man jo mere på vores skole end på andre skoler), og at man så virkelig gør det med entusiasme og overbevisning. Og at lærerne virkelig går ind og er kritiske over for det, der bliver lavet. Tag for eksempel min klasselærer, Fru Mellerup, hende havde jeg meget respekt for. Det skyldtes en blanding af, at man aldrig kunne tage hende i noget, hun ikke var dygtig til, og så at hun var lige dele nærværende og hjælpende og streng og disciplinær. Hvis ikke det, der kommer fra lærerne, er i samme høje standard som det, lærerne gerne vil have ud af eleverne, så duer det ikke. I dag kan jeg se, at der er en tendens til, at det flyder lidt. På den anden side ville det være frygteligt, hvis skolen i dag var lige så lukket omkring sine principper, som den var dengang.“
En del af en hel verden
På hvilken måde synes du, skolen er anderledes nu?
“Jeg tror, man er blevet mere åben over for vigtigheden af at erkende, at vi har et samfund udenfor, som fungerer på en eller anden måde. Det teknologiske er én af de ting, vi ikke kan fraskrive os udviklingen af, og som jo på en eller anden måde kommer til at dominere vores intellekt. Og, jamen i det hele taget det, at vi som mennesker er én del af en hel verden, som man dengang slet ikke berørte. Det var godt nok ikke ret meget samfundsvidenskab, vi havde den-gang!“ siger Morten Schmidt med eftertryk og fortsætter: “Men efter hvad jeg har hørt, så er det blevet bedre.“
Et holistisk menneskesyn
Morten Schmidt mener, at der er en sammenhæng mellem de muligheder, han fik gennem undervisningen på Steinerskolen og hans evner som arkitekt. Han siger: “Det er klart, at for eksempel her på tegnestuen, der har jeg i al beskedenhed været med til at opbygge den kreativitet, der ligger i det image, som vores tegnestue har. Og den måde at se på arkitektur på har jo gjort, at vi har vundet forskellige konkurrencer. Hvis jeg ikke var blevet givet den mulighed for i skolen at kunne udleve de ting, så tror jeg ikke, at det var gået sådan med min løbebane. Og det, der er det essentielle i det, tror jeg, det er kombinationen af, at man lærer at bruge sine hænder som én ting, at man har så meget musik som en anden ting, og at vi så har fået det intellektuelle med også. Det tror jeg simpelthen er en cocktail, der er fantastisk i vores samfund i dag. Uanset hvad for et job, man har, det kunne være det mest kedelige job i virkeligheden, så kræves der en kreativitet for at få løftet det ud og udvikle det. Alt skal jo udvikles i denne verden. Man kan ikke være tilfreds med, at tingene står stille. Der kræves en alsidig tænkning. Det duer ikke, at der sidder en revisor og kun tænker på penge. Det duer ikke, at der sidder en ingeniør og kun tænker på, hvordan statikken skal være. Eller en arkitekt, som kun tænker på, hvordan formen skal være. Det er kombinationen af det hele, der er det vigtige.
Det menneskesyn, vi har med fra Steinerskolen, er et holistisk menneskesyn. Og den holistiske tankegang, hvor mennesket er sat i centrum, den ser vi overalt i samfundet i dag. Laver man for eksempel et regnskab for en bank, så er det et holistisk regnskab, der værdisætter medarbejderne lige så vel som de værdier, bygningerne eller pengene repræsenterer.“
Friheden til at tænke kreativt
“Jeg tror, at arkitektjobbet er det job, der giver de bedste muligheder for at tænke sådan, som jeg har lært ud fra den undervisning, jeg fik i skolen,“ siger Morten Schmidt, “fordi en arkitekt netop skal kombinere alt det der sammen i en bygning. Det er jo den bundne kunst, som man siger. Man skal kunne tænke det hele ind: konstruktion, teknik, funktion, menneske, arkitektur, kunst.“
Vidste du godt, da du var færdig med skolen, at du ville være arkitekt?
“Neej, jeg havde en lille sviptur, hvor jeg skulle prøve verdenshavene af. Jeg var med skoleskibet Danmark. Men det var ikke mig at skulle være kaptajn. Den store udlængsel havde jeg, eller lysten til at udforske verden, så det prøvede jeg af på den måde.“
Mødte du nogen forhindringer, da du skulle videre i uddannelsessystemet?
“Dengang havde Steinerskole-elever en særlig status. De kunne indlevere deres årsopgaver, og så blev de bedømt af et udvalg på lige fod med for eksempel håndværkere og andre. Så derved kom jeg bare ind. Men nu er jeg censor nede på Arkitektskolen, og derfor ved jeg, at Steinerelever, som kommer på Arkitektskolen, har langt nemmere ved at gå igennem den uddannelse og lynhurtigt er de allerdygtigste elever. Det er fuldstændig uomtvisteligt. Selvfølgelig er der enkelte dygtige fra andre steder. Mange på Arkitektskolen kommer lige fra gymnasiet og er blevet specialiseret i en tidlig alder. Og så kan de altså noget med at skrive, eller også kan de noget matematik. Men de kan ikke den fantastiske dialog mellem tanke og fysisk udfoldelse, som er så utrolig vigtig, når man tænker arkitektur. Den dialog skal først oplæres hos dem, og det tager mange år. Og en anden ting, som er så utrolig vigtig, det er friheden til at tænke kreativt. Altså se hele bredden af muligheder, den er langt bedre hos et musisk menneske, end den er hos en matematisk student.“
Hvad mener du, når du siger ’musisk menneske’?
“Musisk i bred forstand, altså én, der har alle de kreative ting i sig.“
Kan stadig ikke sætte komma
“Men det er klart,“ fortsætter Morten Schmidt, “at omvendt, så har Steinerelever en bagdel, når de bliver konfronteret med uddannelsessystemet. De har ikke været igennem det at komme til eksamen, de er måske ikke så gode til matematik, en del halter måske igennem på et lidt for dårligt dansk. Men vi kan selvfølgelig vores tysk og engelsk. Vi har bredden, men der er nogle ting, som halter. Og det bliver de måske ved med hele livet. For eksempel har jeg stadig ikke lært at sætte komma. Men det synes jeg ikke er så væsentligt. Jeg tror, det er et langt, langt større handicap ikke at kunne tænke kreativt. Det bedste eksempel på én, der kan, er Kurt Thorsen. Han er helt fantastisk til at udnytte det, han har lært på Steinerskolen, men han gør det også lidt for godt!“ siger Morten Schmidt med et glimt i øjet ved tanken om en anden kendt tidligere Steinerelev.
Ved du, hvad de laver, nogle af dem, du gik i klasse med?
“Jaa, de fleste af dem. Der er et postbud, en helsekostafdelingsleder, en trykkeridirektør, en børnehavepædagog og en musiker.“
De skal nok lære at læse og regne
Hvad forventer du, at dine børn skal få med fra skolen?
“Bredden og den der cocktail af at kunne bruge sine hænder, det musiske og det intellektuelle,“ svarer Morten Schmidt. “Og når andre forældre fortæller om deres bekymring for, om børnene lærer at læse og regne, så er jeg helt tryg ved, at det skal de nok lære. Men det skal komme lige så stille. Folks syn på Steinerskolen skyldes ofte simpelthen, at de ikke ved nok om, hvad det er, de snakker om.“
Hvorfor tror du, dine forældre valgte at sætte dig på Steinerskole?
“Det var da bestemt, fordi det var en anderledes skole, der fokuserede mere på de kreative ting,“ svarer Morten Schmidt prompte og fortsætter: “Min far er også arkitekt, og min mor, og mine bedsteforældre var også arkitekter.“
I Rudolf Steiners ånd?
Er der noget, som har prentet sig særligt hos dig fra din skoletid?
“I den alvorlige ende var det det at komme til Schweiz og besøge Goetheanum,“ siger Morten Schmidt og taler om det antroposofiske kulturcentrum, Rudolf Steiner tegnede, som ligger i Dornach i Schweiz. “Sammen med Hr. Mellerup var vi inde i det rum, hvor Steiner ligger begravet. Hans atelier. Det er et meget smukt rum med et meget smukt lys. Dér ligger han i en eller anden urne.“
Hvorfor betød det så meget for dig?
“Jamen det var hele stemningen, hele ånden på stedet. Vi stod bare lige så stille og andægtigt. Det var der ikke mange, der ville gøre i dag.“
Hvad tror du, Rudolf Steiner ville synes om den udvikling, der er sket med Steinerskolerne indtil nu?
“Hvis han levede i dag, ville han måske i virkeligheden være et meget moderne menneske,“ svarer Morten Schmidt. “Altså, der er ingen tvivl om, at han ville holde ved de åndelige værdier. Men han ville også respektere den moderne teknologi, det er jeg sikker på. Og jeg tror, skolerne har været for sene til at få trukket det aspekt med ind i undervisningen. Jeg tror også, at hvis han skulle have lavet en arkitektur i dag, så havde den været meget anderledes end hans betonhus dernede. På det tidspunkt var det det fremmeste af bygningsværker, og han havde dialog med alle de store arkitekter dengang. Hvis man skal tænke Steiner i dag, skal man passe på ikke at tænke 90 år tilbage og sige: “Det er sådan, det skal være!“ Det tror jeg slet ikke på. Steiner var et meget udadvendt og fremsynet menneske.“
Så der ligger en stor opgave i at få ført undervisningen up to date på alle områder?
“Lige præcis. Det er en udfordring at få de forskellige aspekter kombineret rigtigt, uden at man mister den ideologi, der ligger i det.“
Det var de sidste ord, der ikke kun handler om en udfordring, men også kan betragtes som en opfordring!
Interview med Morten Schmidt. Af Ea Nielsen
Denne artikel blev bragt i ‘Barndommen genudsendes ikke’, 2000
