Musik i skolen Hvordan udmøntes musikkens righoldighed og dens historiske udvikling i pædagogikken? Henrik Prahl, musiklærer, uddyber læreplanens gang gennem musikundervisningen på de forskellige alderstrin. Når man vil prøve at skitsere musiklivet på en Steinerskole, er det vigtigt at se på, hvad det er for tendenser og strømninger, man er oppe imod. Musiklivet i dag…
På menneskevej – livet i centrum Om pædagogikken i børneskolen Barnets udviklingsdynamik er betinget af at barnet har en billedverden gemt i sig. Ellen Thuesen, som i næsten 30 år har undervist som klasselærer i Rudolf Steiner-skolen, beskriver her hvordan lag efter lag af disse billeder fremkaldes i barnets skoleår. Et eventyr fra Rumænien handler…
Fremmedsprogsundervisning i de tre første skoleår I Steinerskolen begynder fremmedsprogsundervisningen med to sprog – engelsk og tysk – straks i første klasse, hvor børnene endnu har efterligningskræfterne i behold og derfor med legende lethed kan begive sig ind i det fremmede sprog. Ulrike Müller er sproglærer ved Steinerskolen. Hun giver her et indtryk af hvordan den…
Skolen som kulturcentrum En steinerskole er mere end et sted for undervisning. Den er også et kulturcentrum, fordi der arbejdes med koncerter, skuespil, cirkus og markeder – som også familier og lokalsamfund bliver en del af. Ikke bare lærere og elever føler ejerskab i en steinerskole. Ved at forældre involveres i frivilligt arbejde,…
Fortelling og empati Muntlig fortellestoff, fritt formidlet fra lærer til klassefellesskapet av elever, står sentralt i daglig steinerpedagogisk praksis i barnetrinnet. “Come rain, come shine”, come kunnskapsløft og nasjonale prøver: Alt har vikeplikt for Odyssevs og Rama, for Askeladden og Sidsel Sidserk, for dronning Ragnhild og Lots hustru og for det gamle eiketreet som…
Læreren i kontinuerlig udvikling God steinerpædagogik forudsætter en lærer i kontinuerlig udvikling. Når læreren må arbejde stoffet frem gennem forskellige kunstneriske udtryk, som fortælling, tegning, musik, modellering osv., udvikler læreren sig sammen med eleverne. Denne arbejdsform giver også lærerne inspiration til arbejdet. Lærerne har et specielt ansvar, som blandt andet går ud på, at de hver dag…
Hvorfor er der mindre mobning på Steinerskoler? I Danmark er en gruppe forskere i gang med et 5-årigt forskningsprojekt med fokus på mobning i skolen. De har netop udgivet en bog om, hvordan vores forståelse af, hvad mobning er, har betydning for, hvilke initiativer, vi tager, når vi møder fænomenet. Det satte tanker i gang…
Vurdering Steinerskolen har løbende evaluering gennem skoleåret, som sammenfattes i individuelle vidnesbyrd. I vidnesbyrdet beskrives elevernes udvikling og kundskabsniveau i forskellige fag, ligesom klasselæreren giver sin vurdering af elevens sociale og personlige situation i skolen. Fra 6. klasse stiles vidnesbyrdet direkte til eleven. Forældresamtaler indgår også i dialogen mellem skole og hjem. I steinerskolens…
Bearbejdning af lærestoffet Kunst er ikke primært et fag i steinerskolen, men en måde fagene gribes an på. Når eleverne har fået præsenteret pensum gennem fortælling, får de ”genfortælling” gennem illustrationer og tekst i periodehæfterne, og gennem modellering, skuespil, håndarbejde osv. i øvelsesfagene. Kunstnerisk og håndværksmæssig bearbejdning af læresto et involverer mange sider hos…
Danningsperspektivet i Steinerskolens læreplaner I Steinerskolens læreplaner er danningsperspektivet fremtredende. Elevenes utbytte – selve læringen – er knyttet til den betydning undervisningen kan få for elevenes utvikling og vekst. Kunnskap er ikke bare et mål i seg selv, men et «transformativt verktøy». Steinerskolen og danning Konteksten for den første Waldorfskolen var mellomkrigstidens Europa.…