Kunnskap i sammenheng

Kundskab i sammenhæng

Kunnskap i sammenheng Hvorfor skal barna gå 13 år på Steinerskolen, er det ikke nok at de får en lykkelig barndom? Et av Steinerskolens hovedmål er å støtte utviklingen av helhetlige mennesker. Det vil blant annet si at vi ønsker at de unge skal forlate skolen som selvstendige, initiativrike mennesker som er forberedt til å…

Engelskundervisningen i overskolen

Engelskundervisningen i overskolen

Engelskundervisningen i overskolen Hanne Winterberg, engelsklærer i overskolen, giver eksempler på hvordan de ting der er anlagt i under- og mellemskolens sprogundervisning, i overskolen udfoldes i takt med det unge menneskes bevidsthedsudvikling. “What’s the use of learning English?“ Stiller man dette spørgsmål til en 9-klasseselev, får man pragmatiske svar som “Det er godt at kunne…

En helt grundlæggende ”dannelsesrejse”

En helt grundlæggende ”dannelsesrejse”

En helt grundlæggende ”dannelsesrejse” ”DET FIK JEG MED MIG…” – tidligere Steinerskoleelever har ordet: STINA-MAJ HALD, Født i 1977 Gik på Rudolf Steinerskolen i Vordingborg og var overskoleelev på Rudolf Steinerskolen i Odense Uddannelse: Cand. Mag i Europæisk Etnologi Arbejde: Udviklingskonsulent i Vordingborg Kommune Steinertankegangen er en kultur, jeg er født ind i, mere end en…

Byens Steinerskoles læreplan

Rudolf Steinerskolens læreplan – en skitse

Rudolf Steiner-skolens læreplan – en skitse   Det træ undervisningens frugter skal modnes på, er læreplanen. Den bygger på barnets udvikling gennem de 12 skoleår og skal forstås som en stadig udfordring for læreren til fordybelse og udvikling. Jan Thiesen, klasselærer og overskolelærer, skitserer her læreplanens indhold på de forskellige klassetrin. Der øves højtlæsning i 2.…

En helt grundlæggende ”dannelsesrejse”

At arbejde både intellektuelt og kreativt med faglige emner

At arbejde både intellektuelt og kreativt med faglige emner ”DET FIK JEG MED MIG…” – tidligere Steinerskoleelever har ordet: MARIE KOLMOS, Født 1982 Gik på Rudolf Steiner skolen i Vordingborg fra 1989—1991 og 1994-1997 og på Höhere Fachschule für Sozial- pädagogik i Lausanne, Schweiz fra 2004-2008 Uddannelse: Dipl. Sozialpädagogin og kand.pæd. i pædagogisk psykologi Arbejde: Videnskabelig assistent…

Musik i skolen

Musik i Steinerskolen

Musik i skolen Hvordan udmøntes musikkens righoldighed og dens historiske udvikling i pædagogikken? Henrik Prahl, musiklærer, uddyber læreplanens gang gennem musikundervisningen på de forskellige alderstrin. Når man vil prøve at skitsere musiklivet  på en Steinerskole, er det vigtigt at se på, hvad det er for tendenser og strømninger, man er oppe imod. Musiklivet i dag…

Fremmedsprogsundervisning i de tre første skoleår

Fremmedsprogsundervisning i de tre første skoleår

Fremmedsprogsundervisning i de tre første skoleår I Steinerskolen begynder fremmedsprogsundervisningen med to sprog – engelsk og tysk – straks i første klasse, hvor børnene endnu har efterligningskræfterne i behold og derfor med legende lethed kan begive sig ind i det fremmede sprog. Ulrike Müller er sproglærer ved Steinerskolen. Hun giver her et indtryk af hvordan den…

læsefærdighed

Hvad gør Steinerskolen med læsefærdigheden?

Læsefærdighed Børns læsefærdighed er et aktuelt emne. Hvornår og hvordan kan læseundervisningen gribes an så den tager hensyn til barnets udviklingsbehov? I den pædagogiske debat er skolebørns – og for den sags skyld mange voksnes – (manglende) læsefærdighed et meget påtrængende spørgsmål lige nu. Hvordan bliver vi en befolkning af gode læsere? Tendensen går mange…

Skolen som kulturcentrum

Steinerskolen som kulturcentrum

Skolen som kulturcentrum   En steinerskole er mere end et sted for undervisning. Den er også et kulturcentrum, fordi der arbejdes med koncerter, skuespil, cirkus og markeder – som også familier og lokalsamfund bliver en del af.   Ikke bare lærere og elever føler ejerskab i en steinerskole. Ved at forældre involveres i frivilligt arbejde,…